Bindevævsterapi

Bindevævet er det VÆV der omslutter og BINDER alle muskler, kar, nerver og knogler, hud og underhud sammen.

Bindevævets konsistens, kan variere mellem stift og smidigt. Ved gentagne forkerte bevægelser, stress, chok, operationer, skader eller almindelig aldringsproces, kan det blive usmidigt.

Der kan ske det at vævet klistrer til det omkringliggende væv og trækker i det som stramme elastikker.

Bindevævsterapi er god til:

  • Smertelindring
  • Bedring af kropsholdning og kropsfornemmelse
  • Opblødning af stramt og uelastisk væv, f.eks arvæv
  • Bedring af vejrtrækning
  • Ansigtsløft
  • Afstresning
  • Evt. forløsning af følelsesmæssige spændinger

Bindevævsterapi er kendetegnet ved at være en specifik og blid terapi der er inviterende til kroppen så den selv arbejder videre og derved løsner op for spændinger. Terapien er dybdegående og går under kroppens forsvar og virkningen bliver ofte langvarig.

Der arbejdes med bindevæv, muskler, triggerpunkter, nervesystem og meridianer.

Læs mere under nyheder

Mvh. Vibeke Sonne

Du er meget velkommen til at give mig en anbefaling via Google, hvis du er tilfreds med den behandling du har modtaget hos mig.

Priser

BehandlingPris pr gang
Bindevævsterapi (60-75 Minutter)750,- Kr.
Ved behandlinger mere end 7 gange til normalpris, efterfølgende650,- Kr.
Hjemmebesøg 60-75 minutter (ved kørsel højst 30 minutter fra Gilleleje, ring for pris ved længere afstand) Kan kun bookes ved opringning.
1200,- Kr.
1200,- Kr.

Smertelindring

  • Har du ondt i ryggen?
  • Har du ondt i nakken eller hovedet?
  • Har du ondt i skuldrene eller armene
  • Har du ondt i fødderne eller benene?
  • Har du ondt andre steder i kroppen?

Ved at løsne vævet i alle lag omkring det smertefulde område og mange gange i andre områder der kan trække i dette, vil der ofte ske en smertelindring

Efter behandlingen er det vigtigt ikke at belaste det smertefulde område på en uhensigtsmæssig måde. Jeg vil guide dig til hvad du skal undgå og hvad der er godt at gøre i stedet for.

Behandling af ar

Har du tidligere været opereret, ex i mave, ryg, bryst, lunger, arme eller ben?

Har du fået en skade med arvæv på huden eller inde i kroppen?

Arvæv kan dannes lige så fint og ligne det vævet før operationen eller skaden, men kan også trække i det væv der er i nærheden eller andre steder i kroppen. Bindevævsterapi inviterer kroppen til at løsne arvævet så der bliver mere elasticitet i området.

Holdning og ansigtsløft

Holdning

  • Har du en fornemmelse at din holdning er blevet dårligere?
  • Bruger du unødige kræfter på at holde din krop oppe?
  • Er hovedet for det meste foran kroppen, i forbindelse med skærmarbejde, bilkørsel, køkkenarbejde mm?
  • Er det blevet mindre plads i brystkassen?
  • Er knæene indadvendte? Eller udadvendte?
  • Bliver fødderne hurtigt overbelastede?
  • Bliver ryggen stram ved almindelige daglige gøremål?

Denne behandling kræver flere behandlinger med minimum 1 uge imellem

Se under nyheder hvad den første behandling gjorde for en ung mor!

ALT (Ansigtsløftningsteknik)

Ligesom i resten af kroppen, kan bindevævet i ansigtet blive stramt. Ved systematisk at afspænde mange af de 97 muskler vi har fra halsen og op, vil du opleve at huden bliver mere elastisk og levende og får en bedre kulør. Bindevævet bliver aktiveret så det holder form og struktur og endelig får musklerne lov at kunne arbejde frit. Dette tilsammen giver en sund udstråling og et yngre udseende generelt.

Desuden er behandlingen god til spændingshovedpine, kæbespændinger og tinnitus

Dette er en serie af 6 behandlinger med minimum 1 uge imellem

Den sidste behandling kaldes Firming Qi og metoden vandt Danish Beauty Awards pris I 2020 se her: https://akademirosendalen.dk/

Plads til vejrtrækning

  • Har du svært ved at trække vejret dybt nok?
  • Har du astma?
  • Har du KOL eller en anden lungesygdom?

Hvis bindevævet på forsiden og bagsiden af brystet strammer, bliver brystkassen ikke i stand til at bevæge sig optimalt. Ligeledes kan mellemgulvsmusklen som er et stempel der bevæger op og ned når vi trækker vejret, være mindre bevægelig.

Ved at løsne de muskler og vævet der har med vejrtrækning at gøre, dvs. på hele området på forsiden, bagsiden og siderne af brystkassen, vil vejrtrækningen blive friere og dybere.